Siden 1. nov. 1996 har jeg været sognepræst i Hjortshøj (se kirkens
hjemmeside), lige nord for Århus. Det
er et fantastisk sted at være: folk møder op, både til søndagens gudstjeneste
og til kirkens øvrige arrangementer. Engagementet er højt, og de
fleste er villige til ikke kun at deltage men også at medvirke.
Efter mange
år som energisk og ofte højtråbende fornyer af kirkens
form og forkyndelse, har jeg med min fremskredne alder oplevet af få
stadigt varmere følelser for Folkekirken og den diffuse kulturkristendom,
vi der er ramme om. Men tag ikke fejl: Jeg synes stadig der er alt for
langt fra Folkekirken til folket. Jeg synes fortsat at der i store dele
af kirkens arbejde og fremtræden mangler forståelse for tidens
virkelighed og vilkår.
Jeg arbejder derfor fortsat en del med alternative forkyndelsformer. Gennem
de sidste par år især med den særlige gudstjeneste kaldet
FRIRUM, som en gang om måneden erstatter den traditionelle højmesse
i Hjortshøj kirke med biskoppelig tilladelse. FRIRUM er en gudstjeneste
med lovsang, gospel, glæde og prædiken på nudansk. Prætekjolen
bliver hjemme i præstegården og orglet forbliver slukket til
fordel for klaver, bas og en super lovsangsgruppe, der synger for på
de mange sange. FRIRUM har sin egen gruppe på Facebook, og du kan
følge med på sognets ovennævnte web for datoer.
Desuden satser jeg og menighedsrådet hårdt på at lave
et af landets mest ambitiøse kirkeblade, som gerne må være
indbydende også for den kirkefremmede. Også dette kan du læse
mere om på sognets web :-).
I arkivet
kan du finde en række debatindlæg om kirkelige forhold.
